Stil

I mange forskellige faglige undersøgelser gennem årene har analyserne vist, at spisestuen er det sted, hvor folk tilbringer mest tid sammen. Det er overraskende for mange af os, da vi ofte har været overbevist om, at stuen er den vigtigste. Med det i mente, er det altså derfor vigtigt at sørge for, at din spisestue skiller sig ud og har sin egen unikke stil.

Du bør også sørge for, at din spisestue bringer positive følelser og en rar atmosfære frem, så alle gæster føler sig godt tilpas og velkomne i hjemmet, bare ved hjælp af designet. Indretning af spisestuen er i bund og grund så meget mere, end blot lidt indretning eller små justeringer med bord og stole. Har du overvejet at sætte en fantastisk belysning op, eller hvordan du placerer dit spisebord, så du får det rette naturlige lys udefra? Vi vil gerne sikre os, at du har al den nødvendige viden, der kan hjælpe dig med at gøre din spisestue til et sandt æstetisk mesterværk, når det kommer til indretning.

Indretning af spisestuen – Den perfekte belysning

Der er nogle ting som du bør overveje, når du styler lyset i din spisestue. Det første er klart, at du skal overveje og beslutte hvilke lamper der passer godt over dit spisebord. At hænge nogle pendler op kan være et godt valg, hvis du søger et stilfuldt og et mere simplistisk og minimalistisk design. Dog kan en loftslampe også fungere super godt ind i spisestuen og er klart det mest traditionelle valg, men det er der også en årsag til. Det giver nemlig også et simpelt, men samtidig æstetisk look.

Når det handler om at skabe gode følelser og en god atmosfære i rummet, som både venner- og familie kan mærke, når de træder ind i stuen, kan en loftslampe altså virkelig være det, som er med til at tage belysningen til et højere niveau. Det er vigtigt at bemærke, at loftslampen skal passe til spisebordets størrelse, for at designet kan fungere. Det betyder, at den ideelt set bør være omkring halvdelen til to tredjedele af spisebordets længde. Nogle andre interessante og moderne typer af belysning, der kan få din spisestue til at skille sig ud, er lækre væglamper. Væglamper er oftest ideelt til mindre rum, som kan være med til at frembringe den simplistiske æstetik, samtidig med at de er effektive og er med at til at skabe et unikt design. Du bør ideelt set bruge væglamper, hvis du har et loft der har en lidt lavere højde end normalt.

Afhængigt af dine personlige præferencer kan du sætte nogle ekstra bordlamper ved selve bordet, eller nogle stuelamper placeret i hjørnerne af rummet, måske i en kombination med nogle flotte planter. Så her har du altså nogle stærke tips, som gerne skulle fungere som en god værktøjskasse af idéer, til dig som gerne vil have mest ud af din belysning. Men, hvad skal du gøre om dagen, hvis du gerne vil benytte dig af naturligt lys udefra? Hvis du gerne vil style din stue efter naturligt lys også, så handler det altså om at placere dit bord og dine stole, så du får mest muligt ud af solstrålerne. Ideelt set er det bedst at placere dit spisebord og dine stole ved siden af et terrassevindue, så du får mest muligt ud af solens fantastiske og naturlige lys.

Unikke indretningsidéer til spisebordet

Dette er nok en af de mere spændende indretningstips, når det kommer til indretningen af din spisestue, da spisebordet jo er centrum for hele spisestuen. Der er så mange forskellige idéer til indretning af spisebordet, som du kan gennemføre, men den bedste indretningsidé vi kan give dig, er klart bare at holde det enkelt og simplificeret! Lad os starte fra det helt grundlæggende:

  • I mange århundreder har bestik været meget mere end blot et redskab man bruger til at spise med. Bestik repræsenterer stil og en følelse af klasse, samtidig kan det også være med til at være appetitvækkende. Kvaliteten skal leve op til forventningerne, men vi anbefaler også, at du sørger for, at æstetikken af bestikket er i top. Skal du eksempelvis holde en fin middag eller have venner eller familie på besøg, kan du pakke dem ind i farvestrålende servietter og binde dem med et bånd, eller du kan vælge en mere traditionel tilgang og i stedet gå med sorte og hvide servietter, som også giver et eksklusivt look.
  • Har du styr på dine planter? – Miljøet omkring dit spisebord er meget vigtige, især hvis du leder efter en måde hvorpå du kan få indført en unik indretningsstil i din spisestue. En glimrende idé som du kan gennemføre, er at anskaffe nogle flotte planter og placere dem centralt i spisestuen, hvilket giver en naturlig atmosfære og åbenhed. Du kan også finde en flot vase frem og tilføje nogle blomster fra årstiden i den. Hvad angår de forskellige grønne planter, som du kan sætte i din vase, er der mange andre muligheder som f.eks. plastic solsikker, julegrønt, grene, efterårsblade og orkideer.
  • Dæk bordet flot – At have attraktivt bestik, der er arrangeret på din egen måde, giver en unik form for stemning til hele rummet. Som regel giver det rummet en helt ny stemning, der repræsenterer høj klasse og god smag i spisebordets indretning.
  • Benyt dig af diverse elementer – Hvis du forsøger at gå med noget anderledes, som virkelig skiller sig ud, bør du benytte dig af stearinlys med flotte lysestager, dette er virkelig med til at fortælle beskueren om din stil. Lysestager og stearinlys vækker altid en unik følelse hos folk og oftest løfter det indretningen til et helt nyt niveau. Nogle vælger også at benytte sig af batteridrevne stearinlys, som kører på tid, hvilket kan give en afslappet atmosfære om aftenen.
  • Kurv eller bakke på bordet – Saml et par forskellige ting samlet i en bakke eller en flettet trækurv og kombiner dem i kurven eller bakken. Denne stylingmetode er en af de bedste måder at udvise din kreativitet på, mens du skaber forskellige interessante kombinationer, som fanger folks opmærksomhed og får sig til at føle sig godt tilpas og måske endda inspirerede. At udtrykke dig selv, er det det hele handler om, så vores sidste råd er, husk at hav det sjovt med at eksperimentere. Det er trods alt din stil og din bolig!
40% RABAT
2499 kr
1899 kr
1199 kr